DTU´s supercomputere er i superligaen

Thursday 07 Feb 19
|
by Tom Nervil

Contact

Steen Pedersen
CIO, deputy director
IT Service
+4545 25 10 56

Contact

Claus Nielsen
+4545 25 10 02

Supercomputere gør en forskel for DTU´s forskere og studerende og er ofte en forudsætning for, at forskningsprojekter kan lade sig gøre.

Over en femårig periode investerer DTU næsten 70 mio. kr. i opgradering og fornyelse af universitetets computerregnekraft og lægger yderligere til i år. Bl.a. vil en ny version af supercomputeren Computerome, der bruges til life science-forskning, få tre gange større regnekraft end forgængeren.

”Den nye udgave af Computerome, som vi forventer at kunne tage i brug efter sommerferien, bliver nok Danmarks kraftigste computer,” siger Steen Pedersen, underdirektør og it-chef på DTU.

DTU´s maskinpark af kraftige supercomputere eller HPC-klynger (High Performance Computing) består af en række servere, der er forbundet i et højhastighedsnetværk.

Der er flere supercomputere på DTU. En af dem befinder sig på Risø, hvor DTU har investeret i en HPC-klynge - kaldet Sofia -til erstatning for en 'gammel' klynge, som har stået på Risø siden 2014. Sofia har fået plads på 1. sal i en ny container på Risø Campus. Den bruges til forskning på DTU Vindenergi og DTU Mekanik.

"Mængden af forskningsdata er eksponentielt voksende, og det samme gælder kompleksiteten i de beregninger, som vore forskere skal kunne gennemføre"
Claus Nielsen

En anden supercomputer har fået navnet Niflheim og er specielt indrettet til forskning i materialer og energi.

En tredje udgøres af computere, der indgår i DTU´s fælles regnefacilitet. Den anvendes i stor stil af studerende og benyttes til afprøvning af ny teknologi, pilotprojekter samt til at sikre backup og lagring af forskningsdata m.v.

Følsomme data

Og så er der DTU´s berømte supercomputer 'Computerome', som anvendes til life science-data af bl.a. DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, hospitaler og private virksomheder. Derudover skal den nye Computerome II behandle data om alle danskeres dna, der håndteres af Nationalt Genom Center. Life science-forskning stiller særlige krav til mængden af data, der behandles, samt til overførselstiden mellem lagrings- og databehandlingsressourcer og størrelsen af lokal opbevaring.

”Computerome II vil få en kapacitet, der er tre gange så stor, som den vi kender i dag,” fortæller Steen Pedersen. ”Den skal håndtere sundhedsdata, som per definition er personfølsomme, så der vil blive stor fokus på datasikkerheden, og dermed giver den også DTU mulighed for at demonstrere vores ekspertise på det område.”

De nye investeringer i supercomputere giver et boost til DTU's data-infrastruktur, som kan være med til at trække forskere og studerende til universitetet.

Investering i forskning og uddannelse

Ifølge universitetsdirektør Claus Nielsen er der flere forhold, der betinger nødvendigheden af at konsolidere og samle DTU’s it-investeringer på store HPC-anlæg.

”For det første er mængden af forskningsdata eksponentielt voksende, og det samme gælder kompleksiteten i de beregninger, som vore forskere skal kunne gennemføre. Det er helt afgørende, at vi kan understøtte vore forskere i deres beregningsopgaver – i øvrigt på lige fod med anden forskningsinfrastruktur, som stilles til rådighed," siger han.

"For det andet er det ud fra både en teknologisk, drifts- og miljømæssig samt økonomisk betragtning nødvendigt at konsolidere og samle universitetets it-ressourcer på et antal platforme. For det tredje er det også en måde at foruddiskontere og forberede sig på en udvikling, der uvægerligt vil kræve flere og større it-investeringer på universitetet. Hertil hører ændringer af de måder, hvorpå vi finansierer forskernes 'kørsel' på store anlæg, stiller datalagring til rådighed, håndterer datasikkerhed mv.”

Universitetsdirektøren er enig i, at investeringerne kan synes meget store.

”Men man skal også være opmærksom på, at de erstatter en masse mindre og tidligere spredte investeringer. Desuden afspejler investeringer i it og digitalisering den samfundsmæssige udvikling med ændringer i processer og arbejdsmåder, som også kommer til udtryk i DTU’s forskningsdiscipliner og undervisning,” siger Claus Nielsen.

Da teknologien udvikler sig så hurtigt, som den gør, har HPC-anlæg typisk kun en levetid på 4-5 år, så der vil også i en forholdsvis nær fremtid være behov for nye investeringer.

Kapacitet

HPC Supercomputer-anlæg består af CPU core-processorer (kerner), der er forbundet.

Sofia (DTU Vindenergi og DTU Mekanik): 16.7 kerner

Niflheim (DTU Fysik): 16.480 kerner

Fællesskab: 8.500 kerner, hvoraf 3.400 kerner er anvendelige for studerende.

Computerome II: Forventes at bestå af 49.000 kerner med et tilknyttet lager på 20 PB.

News and filters

Get updated on news that match your filter.